En rapport fra VIVE viser, at muslimske kvinder kan have sværere ved at kræve religiøs skilsmisse end muslimske mænd. Forsker i islam peger på, at medierne ofte fremstiller imamer som dommere i muslimske skilsmissesituationer, men at det er en misforståelse.
I stedet viser forskning, at der er tale om et mere komplekst samspil mellem religiøse normer og muslimske mænds magt til at definere dem. Et problem som muslimske feminister ønsker at løse gennem deres tro.
I en lang kongeblå kjole bevæger Sherin Khankan sig hurtigt gennem menneskemængden på strøget. Trods larm fra biler og mennesker, er det svært at overhøre hendes hektiske telefonsamtale. Overfor en politibetjent forsvarer hun en kvinde, der fastholdes i et ægteskab med en mand, der ikke vil se hende på tredje år. Og det er blot én ud af mange kvinder, Sherin Khankan hjælper i sit arbejde.
Sherin Khankan er Danmarks første kvindelige imam og har stået i spidsen for et feministisk oprør mod de muslimske skilsmissenormer. Hun vil skabe lige vilkår for muslimske mænd og kvinder i skilsmissesituationer.
Talaq, talaq, talaq. Sådan kan den muslimske mand ifølge islamisk tradition opløse sit religiøse ægteskab, Nikah. Så ved at ytre disse tre ”magiske” ord er det muslimske ægtepar i princippet religiøst skilt.
| Hvad er Nikah? ’Nikah’ er den muslimske betegnelse for ægteskab og indgås normalt foran en imam og to vidner. I modsætning til kristne vielser i Danmark, er de muslimske vielser ikke juridisk gyldige. Det betyder, at ægteskaberne ikke kan opløses gennem den danske stat, men at muslimer også skal skilles religiøst. |
Rapporten ’Etniske minoritetskvinder og skilsmisse’, udarbejdet af Vive i 2020, viser, at kvindens mulighed for skilsmisse begrænses, hvis manden sætter sig imod og insisterer på, at han skal give samtykke til skilsmissen.
I modsætning til manden skal den muslimske kvinde sørge for at få skrevet retten til skilsmisse ind i ægteskabskontrakten, hvis hun vil have samme mulighed. Noget et mindretal af de kvinder, der var med i undersøgelsen fra Vive, havde fået gjort.
Det er vigtigt at slå fast, at det langt fra er alle muslimske kvinder, der har problemer med at blive skilt, og at omfanget af problemet ikke er kendt. Men de kvinder, der har problemer, risikerer at sidde fast i langvarige “haltende” ægteskaber, de ikke kan slippe ud af.
Rapporten viser samtidig en enorm diversitet i muslimsk skilsmissepraksis. Det skyldes til dels, at der ikke findes nogen øvre islamisk autoritet i Danmark. Derfor bliver det ifølge rapporten op til lokale miljøer at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert i forbindelse med skilsmisse.
Manglen på islamiske institutioner kan derfor i visse tilfælde give manden mere magt til at insistere på, at det er ham alene, der kan opløse ægteskabet igennem ‘talaq’.
| I søgen efter islamiske autoriteter Ifølge forsker i islam Jesper Petersen er der en udbredt misforståelse om imamens magt i spørgsmålet om skilsmisse. Imamer i Danmark er private borgere, og har ikke nødvendigvis den myndighed, kvinderne søger. Det betyder, at imamens mulighed for at hjælpe kvinden kan være meget begrænset, og at kvinden kan sidde ubehjælpeligt fast i ægteskabet. |
Normer om skilsmisse
Ifølge Vive rapporten kan muslimske skilsmisser knyttes til religiøse normer. Det understøttes af Jesper Petersen. Han mener, at manden i nogle muslimske miljøer har mulighed for at lave sine egne regler for ægteskabet.
”Manden kan have magten til at sige, hvad Sharia er, og ingen kan sige ham imod. Det kan han bruge til at legitimere fastholdelsen af kvinden,” fortæller Jesper Petersen.
Rapporten fra Vive fremhæver ligeledes, at en opløsning af muslimske ægteskaber udspringer af Sharia. For at kunne forstå, hvad det betyder, skal man forstå begrebet Sharia.
Rapporten peger på, at Sharia ofte forstås som en islamisk lov i dansk kontekst. I virkeligheden er der tale om en vejledning for, hvordan man lever som en god muslim. Det centrale her er, at det er op til den enkelte at fortolke Sharia, da der ikke nogen myndighed, der har defineret en vejledning.
”Det er meget sjældent, at skilsmisseprocesser kører i relation til religiøse tekster, og de idéer muslimer har om, hvad islamisk lov siger, stemmer ofte ikke overens med, hvad islam siger,” siger Jesper Petersen.
Forsker i islam ved DIIS Saer El-Jaichi understøtter Jesper Petersens teori om, at den individuelle vurdering af Sharia er noget, der kan være med til at ’legitimere’ fastholdelsen af kvinden i et ægteskab:
”Så snart det handler om, hvorvidt muslimske mænd vil give slip på deres kone eller ej, bruger nogle af dem religiøse argumenter, selvom de ikke ved, hvad religionen siger.”
De to eksperter kommer begge frem til, at man ikke nødvendigvis kan koble de religiøse tekster med kvindens mulighed for skilsmisse, men at der i stedet er tale om, at manden kan have magten til at bestemme Sharia.
Sagt med andre ord kan der være tale om et resultat af normer udsprunget af mandens egen fortolkning af religionen:
| ”Der er desværre nogle fra muslimske samfund, der giver et indtryk af, at det er islam, der spænder ben for kvinders mulighed for skilsmisse, men det er en misforståelse af, hvilken rolle religionen spiller i denne sammenhæng.” – Saer El-Jaichi |
Feministisk opgør med konservative værdier
I et lyserødt baglokale, bag en lille cafe på Christianshavn, sidder Mariem Perveen og Edda Maria von Wildenradt. Mariem er født muslim og Edda valgte som ung at konvertere. De har sammen stiftet Muslimsk Kvindekamp, en islamisk feministisk forening, der kæmper for muslimske kvinders rettigheder.
Foto: Rose Marie Pontoppidan
Det gør de gennem såkaldt religiøs argumentation. Det vil sige, at de poster tekster fra Koranen på Instagram og fortolker dem ud fra et historisk, mere moderne perspektiv.
”Der er en tendens til, at folk kigger på konservative, maskuline udlægninger af islam og tænker, at det er lig med islam. Men vi vil dybere ned. Vi vil kalde konservativ islam for konservativ islam og ikke for islam,” siger Edda Maria von Wildenradt.
| Hvad er islamisk feminisme? I 1980’erne begyndte feminismen i Mellemøsten og Nordafrika at søge mod religionen som udgangspunkt for frigørelse. En af grundlæggerne af den islamiske feminisme blev den marokkanske sociolog og feminist Fatima Mernissi (1940-2015). Ifølge Mernissi opstod en kvindefjendsk udøvelse af islam fra fejlfortolkninger foretaget af mænd, der ønskede at retfærdiggøre deres magt i samfundet. Mernissi var derfor optaget af at genfortolke islam ud fra feministiske idéer og gøre op med den konservative islamismens fortolkninger af koranen. |
Men det er ikke nødvendigvis nemt for muslimske kvinder at belyse ulige forhold mellem muslimske mænd og kvinder:
”Den muslimske feminist kan risikere at give ammunition til islamofobi, hvis hun stiller sig op og fortæller om ulige forhold mellem mænd og kvinder i konservative muslimske miljøer,” fortæller Mariem Perveen.
Af den grund er det vigtigt for de to feminister at fortælle, at muslimske feminister går imod en kultur og ikke islam:
“Mændene må ikke have det argument, at det er religionen, der gør, at kvinden skal blive i ægteskabet. Kvinden skal vide, at der er tale om en kultur i stedet,” siger Mariem Perveen.
Kan man udelukke religionen?
Islamforsker Saer El-Jaichi bakker op om, at muslimske feminister går imod en kultur og ikke nødvendigvis islam:
“Opgøret med islam, som præmis for frigørelsen af muslimske kvinder, er et narrativ, der har fået meget vind i sejlene, men som ikke har hold i realiteten. En kamp for frigørelse er ikke nødvendigvis en kamp imod islam,” mener Saer El-Jaichi.
Eksperter og kvindeforkæmpere vil altså ikke sidestille muslimske kvinders mulighed for at blive skilt med islamiske grundidéer. Dog understøtter flere internationale studier, at religion er en af de vigtigste faktorer for opretholdelsen af traditioner. Det viser en rapport om maskulinitetopfattelser og holdninger til ligestilling, udarbejdet af Als Research i 2019.
Det er derfor vigtigt at understrege, at islam kan være med til at opretholde visse traditionelle normer i muslimske miljøer.
Et oprør indefra
Religionssociolog og imam Sherin Khankan har stået i spidsen for Danmarks første kvinde-moské, Mariam Moskeen. Ved at se bort fra idéen om mandens samtykke vil Sherin Khankan gøre op med det, hun kalder en “patriarkalsk praksis, der er blevet normaliseret”. Helt konkret betyder det, at hun lytter til, hvad kvinden vil og handler ud fra det.
Indtil videre har hun foretaget 53 skilsmisser, hvor kvinden ikke har haft mandens samtykke.
“En del af metoden er at opbygge kvindens robusthed, så hun kan stå alene i en skilsmisseproces, hvor hun ikke har mandens samtykke,” siger Sherin Khankan.
Ifølge hende er der i muslimske miljøer konsensus om, at det kræver mandens samtykke at få skilsmisse. I Mariam Moskéen arbejder de derfor med at oplyse kvinden om, at hun kan blive skilt uden samtykke.
Religiøse argumenter
Som eksperter Jesper Petersen og Saer El-Jaichi fastslår, kan nogle muslimske mænd finde på at bruge religionen som argument for at fastholde kvinden i et ægteskab, hun ikke vil være i.
Ifølge Sherin Khankan er Mariam Moskéen med at give kvinderne nogle religiøse argumenter, så de kan stå fast på deres ret til skilsmisse.
“Vi hjælper kvinden med at forholde sig til manden op til og efter skilsmissen. For der kommer også et efterspil, hvor manden kan finde på at så tvivl om, hvorvidt skilsmissen er gyldig.”
Sherin Khankan nævner eksempler som, “Gud har givet mig retten til skilsmisse”, eller “der er forskellige holdninger til, om manden skal give samtykke”. Sætninger, som kvinden kan bruge, hvis hendes mand modsætter sig skilsmissen.
Selvom Sherin Khankan holder fast i, at skilsmissen er gyldig, når hun har foretaget den, er der stadig en risiko for, at manden ikke vil acceptere den. Rapporten slår fast, at imamer sjældent har den autoritet, det kræver, at opløse ægteskaber mod manden vilje. Så hvad giver Sherin den autoritet, det kræver?
Om det siger Saer El-Jaichi:
“Sherin har stået i spidsen for et oprør indefra, hvor hun vender det gamle miljø ryggen. Hendes budskab appellerer til en ny generation af unge, der ikke føler, de kan spejle deres religiøsitet i det eksisterende moské miljø, hvilket er med til at give hende legitimitet.”
Det er derfor vigtigt at forstå, at der ikke tale om mandens ret, men mandens magt til at definere sin ret.
Da der ikke er nogen islamisk myndighed i Danmark, kan spørgsmålet om legitimiteten af kvindens skilsmisse ende i et spørgsmål om, hvor legitim skilsmissen opfattes af manden og miljøet.